Talblindhed, dyskalkuli, akalkuli eller blot matematikvanskeligheder er alle betegnelser for vanskeligheder med at forstå eller anvende matematik i forskellige sammenhænge.

Dyskalkuli er kendetegnet ved, at der er tale om specifikke vanskeligheder med visse dele af matematikken, og betegner især vanskeligheder med den tidlige matematik (aritmetik). Man kan dog undertiden møde mennesker med grundlæggende vanskeligheder, der udmærket kan forstå højere matematik, men hvor problemet ligger i den praktiske og konkrete bearbejdning af talmateriale.

Internationalt defineres matematikvanskeligheder i WHO´ s klassifikation af sygdomme ICD-10 som en udviklingsforstyrrelse rettet specifikt mod regnefærdigheder indenfor de 4 regningsarter. Det er her værd at notere sig, at diagnosen ikke forklarer de manglende regnefærdigheder ud fra lav intelligens eller utilstrækkelig skolegang.

ICD-10´s definition af området er meget snæver, og reducerer matematik til en teknisk færdighed uden at have for øje, at matematik også er karakteriseret ved at indbefatte forståelse for bl.a. mål, vægt, rum, tid, former, abstrakt og logisk tankegang.

Ifølge en undersøgelse fra arbejdsmarkedsstyrelsen har 750.000 danskere så store vanskeligheder med at arbejde matematisk, at de ikke magter at leve op til dagligdagens krav til matematisk forståelse.

Set i dette perspektiv er matematikvanskeligheder ikke blot knyttet til faget matematik og regnefærdigheder; men må siges at have betydning for den enkeltes livskvalitet og mulighed for deltagelse i samfundslivet.

Traditionelt forklares vanskeligheder med matematik fra neuropsykologiske, psykologiske, sociologiske eller didaktiske synsvinkler. I et arbejde med at udrede årsager til vanskelighederne må man søge at inddrage alle aspekter. Man må opfatte hver undersøgelse som unik, og være opmærksom på, at andre indfaldsvinkler kan være medvirkende til at belyse, hvilke forudsætninger der er til stede.

 Undervisning....

Olav Lunde, seniorrådgiver (magister i pædagogik) ved Forum for Matematikkmestring i Norge, har sammenlignet kvalificeret undervisning med skrædderens arbejde:

Hvor skrædderen må tage mål af personen for at få tøjet til at passe perfekt; må læreren i sit udgangspunkt for undervisningen tage hensyn til elevens forudsætninger.

Dette syn på undervisning er især vigtigt, når man møder personer med store vanskeligheder med at læse, skrive eller regne. Det eneste, man med sikkerhed ved om en elev med disse vanskeligheder er ofte, at han/hun ikke har lært det forventede.

I planlægningen af undervisningen er det derfor vigtigt, at nye undervisningssituationer ikke bliver bevidstløs gentagelse af det, der ikke fungerede før; men at undervisningen dikteres af en undersøgelse af elevens færdigheder, forudsætninger og læringsstil.

Kendskab til disse forhold får man gennem kortlægning af vanskelighederne efterfulgt af en analyse, hvor man sammen (evt. sammen med lærer og forældre) forsøger at beskrive og forstå vanskelighederne med henblik på at tilrettelægge et relevant undervisningsforløb. Et redskab til denne kortlægning er Adler Matematikscreening kombineret med Adler Færdighedstest.

Undervisningen kan meget skematisk beskrives som kognitiv træning af forudsætninger kombineret med træning af basale færdigheder. Herudover kan der for mange skoleelevers vedkommende være tale om, at man må arbejde med lysten til at lære eller motivation.